Billardtips / Systemer

Plus Two System Plus Two · normal zone

Du trækker udgangstallet fra ankomsttallet for at finde første korte bande. Det er samme familie som almindelig Plus, men du lærer at skelne mellem normale, korte og lange udgangszoner.

Formel / reference for banen
Første bande A = ankomst på 3. bande D − udgang S (normal zone)
Hvornår bruges det
Ruten kort→lang→lang i den normale zone med udgangstal 20–60. Bruger skalaen og stødteknikken fra Almyeon Malhae-materialet.

Skrevet og redigeret af TTBoys · Sådan skriver vi og tjekker kilder · Rapportér en fejl

Kilder og tegninger gennemgået: 2026-10-04. Erfaringsformler er træningsreferencer for en bestemt skala og stødteknik. Vi skelner mellem geometriske konstruktioner og faktiske baner og har ikke målt noget på et rigtigt bord. Også på mobil vises bordet på langs, så tekstens retningsangivelser og tegningerne kan læses i samme retning.

Sammenlign og træn i simulatoren

Forudindstillingerne er sammenligningseksempler i en fysikmodel og garanterer hverken formlens nøjagtighed på et rigtigt bord eller point.

Hvad skal du aflæse i ballplaceringen?

  1. Udgang 30: tre felter fra venstre på den nederste lange bande.
  2. Ankomst 70: syv felter på samme skala.
  3. Første bande 40: 70−30, 1,5 felt oppefra på den korte bande.

Hældning og korrektion: Beregningen gælder for normal udgang mellem 20 og 60. Flyttes stødballen, aflæser du udgangslinjen igen og tjekker, om du går over i den korte eller lange zone. Der er intet separat hældningsled.

Er du ny: samme familie som Plus

Det er ikke en separat fysisk lov i forhold til almindelig Plus. Her lærer du med fokus på, at tabel og stødteknik ændrer sig med udgangszonen. Begynderberegningen bruger kun den normale zone og overtager ikke Maximum Plus’ betingelse med 3 tip i midterhøjde.

Læs også: Grundbegreberne i Plus

Læs også: Sammenligning af stødteknik med Maximum Plus

1. Udgang og ankomst med 10 pr. felt, ikke-lineær første bande

010203040506070800203040507090
Udgang 30 er det tredje felt på den nederste lange bande, ankomst 70 det syvende. 40 på første bande ligger 1,5 felt oppefra på den venstre korte bande, ikke fire felter.
  • Nederste lange bande: udgang S og ankomst D, 10 pr. felt fra det venstre hjørne 0
  • Første korte bande: øverste hjørne 0, derefter 20, 30, 40, 50, 70, 90 for hvert halve felt
  1. Forlæng linjen fra stødballen mod første korte bande bagud til udgangsbanden, og aflæs S. Brug ikke altid tallet lige under stødballen.
  2. Aflæs ankomsten D på 3. bande på samme lange bande. Det er et eksempel på bande først, hvor banden rammes før ballerne. Tjek på tegningen i regneeksemplet også vejen efter 3. bande videre til de to objektballer.
  3. Tjek først, om S ligger mellem 20 og 60. Tæt på grænserne blander du ikke tabeller fra andre zoner ind, men tjekker med et referencestød.

2. 70 − 30 = 40: kort → lang → lang

Ankomst 70 − udgang 30 = første korte bande 40

Stødbal1. bal2. bal①②③304070
70−30=40: 40 på kort① → lang② → 70 på lang③, hvorefter ballen møder de to objektballer. Den gule strækning er ruten, du planlægger ekstra efter ballernes placering.
  • Rød stiplet linje: den første sigtelinje forlænget bagud, så du kan aflæse udgangstallet
  • Hvid linje: rækkefølgen, stødballen rammer de tre bander i
  • Gul linje: et eksempel på, hvordan ballen møder de to objektballer efter 3. bande

En principtegning, der viser regneeksemplets ballplacering og bevægelsesrækkefølge. Den faktiske ankomst afhænger af tykkelse, effekt og fart.

Kildens stødpunkt i denne retning er højt til højre kl. 2.30 med et blødt, skubbende stød. Klokkeslættet alene fastlægger ikke den præcise radius for stødpunktet. Tjek bordets tilstand og din egen effektmængde, og spejlvend stødpunktet venstre/højre i den modsatte retning.

Kontrolspørgsmål: Hvad med udgang 40 og mål 70 i den normale zone?

70−40=30. Du aflæser 30, et felt fra det øverste hjørne på første korte bande. Skalaen på første bande må ikke tegnes med jævne 10-trin.

3. Korte og lange udgange bruger ikke samme tabel

Kort zone

Udgang under 20

Skalaen på første bande ændrer sig med stødballens position.

Normal zone

Udgang 20–60

Området, hvor artiklens eksempel 70−30=40 gælder.

Lang zone

Udgang over 60

Udgangs- og ankomstskala og betingelserne for stødpunktet skal læses på ny.

Kilden angiver for den korte zone en formel, der ikke går op, som 30−5+20=5. Vi har ikke vilkårligt rettet ét fortegn og brugt det på alle stillinger; beregninger for den korte og lange zone er udeladt af denne begyndertabel. De to zoner må heller ikke beregnes med samme tabel for første bande.

Også i den normale zone beskriver kilden en separat hjørnekorrektion for grænsestød, der sigter mod hjørnet 0. Øv først grundstillinger væk fra hjørnet som 70−30=40, og brug ikke ukritisk den simple subtraktionsformel på hjørnestød.

Tegningerne er skitser, der forklarer skalaer og rækkefølge, ikke målte baner. Gentag med samme stødpunkt, tykkelse og kraft, og korrigér på et rigtigt bord. Artikler med et link til simulatoren har en startstilling til sammenligning. Appens resultat er ikke en afprøvning af tommelfingerreglen på et rigtigt bord.

Træn med eksempelplaceringen

Se regneeksemplet og tegningen igen ↑

Et eksempel, hvor udgang 30 → første korte bande 40 → lang bande → ankomst 70 fører videre til objektballerne. Omsæt ikke svaret 40 til fire felter; find det i den ikke-lineære tabel for første bande.

  1. Peg på stødballen, den bal, der skal rammes først, og den sidste bal på tegningen, og sig rækkefølgen af banderne.
  2. Gentag den samme placering 5 gange, og notér første bande og hvor ballen faktisk ankommer i forhold til det beregnede mål.
  3. Er første bande allerede forkert, så se på sigte og tykkelse; er første bande rigtig, men resten afviger, så se på effekt og fart. Skift kun én betingelse i de næste 5 forsøg.

Kilder og kontrol

  • 알면말해 · 플러스 투 시스템 — Tjekket 70−30=40 i den normale zone, den ikke-lineære skala på den korte bande, stødpunktet kl. 2.30 og hjørnekorrektionen. Formlen for den korte zone, hvor beregningen er selvmodsigende, er ikke anvendt.

Skala og betingelser kan variere fra kilde til kilde. Teksten angiver det valgte system og grænserne for, hvad der er tjekket, og tegningerne er vores egne principtegninger.