Samme tykkelse, men hvorfor en anden retning?

Skelner du mellem øjeblikket lige efter sammenstødet og forløbet på klædet bagefter, kan du forbinde stopstød, følgestød, trækstød og spredningsvinkel.

Én ting at huske i dag

Tykkelsen alene bestemmer ikke vejen bagefter. Du skal også se på fart og rotation i det øjeblik, ballen rammer objektballen, og på klædets friktion efter sammenstødet.

Skrevet og redigeret af TTBoys · Sådan skriver vi og tjekker kilder · Rapportér en fejl

Aflæs bevægelsen på tegningen

Fremadrotation → følger efter

Efter et fuldt træf bliver stødballen kortvarigt langsommere og følger så efter (følgestød).

Stiplet: stødballens start
Rød: objektballens bevægelse
Gul: stødballen efter sammenstødet

Frem/tilbage-effekt 0 → stopper

Ved et fuldt træf uden effekt stopper stødballen næsten (stopstød). Ved et skåret træf går den til siden.

Stiplet: stødballens start
Rød: objektballens bevægelse

Tilbagerotation → kommer tilbage

Er der tilbageeffekt tilbage ved sammenstødet, kommer stødballen tilbage (trækstød).

Stiplet: stødballens start
Rød: objektballens bevægelse
Gul: stødballen efter sammenstødet

En principtegning til læring, lavet af TTBoys. Den er ikke en målt graf eller et simuleringsresultat fra forskningen, og pilenes længde og vinkel er valgt for at forklare princippet.

90 grader er en reference med betingelser

Tænker du på to baller med samme masse, hvor den ene ligger stille, og et skråt, elastisk stød uden friktion mellem ballerne og uden energitab, går de to baller i rette vinkel på hinanden lige efter stødet. Ved et lige stød, hvor stødballen standser, kan dens retning slet ikke bestemmes, så det ses separat.

Spillernes 90-graders-regel for stopstød bygger på denne reference. Er der stadig for- eller baglæns rotation tilbage, ændrer klædets friktion efter sammenstødet stødballens retning. Forveksl ikke en vinkel, der måles på skærmen efter et godt stykke vej, med vinklen i selve sammenstødet.

Det første sammenstød ændrer farten, den resterende rotation virker på vejen bagefter

Ved et lige stød overføres en stor del af stødballens fremadbevægelse til objektballen. Er der fremadrotation tilbage, følger stødballen efter; er der baglæns rotation tilbage, kan den komme tilbage. Rammes ballen skråt, er der også en sidelæns bevægelseskomponent tilbage, så vejen bliver ikke en lige linje som på denne tegning af det lige stød.

Den vigtige tilstand er ikke, da køen rammer, men da ballen rammer objektballen. Selv samme lave stød kan give et helt andet resultat, hvis afstanden mellem ballerne er lang, fordi den baglæns rotation mindskes.

Rigtige sammenstød har også lidt friktion og tab

Et studie af sammenstød fra 2023 skelner mellem stødet mellem ballerne og den efterfølgende overgang til naturlig rulning på underlaget. Det kan bruges som argument for, at du skal se på begge faser for at forstå vejen efter sammenstødet.

Et koreansk studie fra 2024 behandler også uelastiske effekter, friktion mellem ballerne og bordets friktion. Det er grunden til, at vi ikke kalder én enkelt tilnærmet regel det præcise svar for alle tykkelser og rotationer.

Observationsøvelse foreslået af TTBoys

Se på stødballen efter sammenstødet i samme lige stilling

Læg kun den hvide stødbal og den røde objektbal på samme lige linje. Brug i starten ingen sideeffekt.
Gentag det lige stød med et stødpunkt tæt på midten, og hæv i næste serie kun stødpunktet en smule til sammenligning. Fejlramte stød tæller ikke som vellykkede eksempler under samme betingelser.
Skeln mellem fire tidspunkter, udgang, lige før stødet, lige efter stødet og et stykke senere, og iagttag stødbal og objektbal hver for sig.

Hold øje med: Se både på, om ballen standser, følger efter eller trækker tilbage, og på, om rotationen før stødet faktisk var den samme.

Når du tolker: Selv ved et midterstød kan ballen begynde at rulle på vej mod objektballen. Bedøm ikke sammenstødet som et stopstød, bare fordi stødpunktet var i midten.

Forbindelse til Grundlæggende, Systemer og I praksis

Grundlæggende · Tykkelse og 90°- og ca. 30°-reglen →Fysik · Forskellen på bevægelse og rotation →I praksis · Gennemstød, der viser fremadbevægelsen efter sammenstødet →

Forskningsgrundlag og gyldighed

Kilder gennemgået: 2026-10-10 · Forklaringerne af principperne og øvelserne er TTBoys' egen redigering.

Eksperimentel og teoretisk artikel · Antonio Doménech-Carbó

Independent friction-restitution description of billiard ball collisions ↗

Mechanics Research Communications 131, 104149 (2023) · DOI 10.1016/j.mechrescom.2023.104149

Hvad kilden forklarer: Adskiller friktion og stødtal mellem ballerne fra forløbet efter stødet frem til ren rulning og forklarer dermed hastighed, rotation og spredningsretning.

Begrænsninger: Forsøgene med flere slags kugler, også billardballer, blev udført på en PVC-overflade. Måleværdierne kan ikke bruges direkte som korrektionsværdier for billardklæde.

Teoretisk artikel · 김형찬 (Hyeong-Chan Kim)

Collision of Two Spinning Billiard Balls and the Role of Table ↗

New Physics: Sae Mulli 74, 621–633 (2024) · DOI 10.3938/NPSM.74.621

Hvad kilden forklarer: Analyserer uelastiske effekter, friktion mellem ballerne og bordets friktion, når en roterende stødbal rammer en stillestående objektbal med samme masse.

Begrænsninger: Linket går til forfatterens offentlige version (arXiv). Den kan afvige fra tidsskriftsversionen, og denne artikel bygger på det forskningsområde, der er beskrevet i resuméet.

Eksperimentel og teoretisk artikel · S. Mathavan · M. R. Jackson · R. M. Parkin

Application of high-speed imaging to determine the dynamics of billiards ↗

American Journal of Physics 77, 788–794 (2009) · DOI 10.1119/1.3157159

Hvad kilden forklarer: Følger ændringer i position og hastighed på højhastighedsvideo og undersøger glidning og rulning, bandestød og spredningsvinkler.

Begrænsninger: Forsøget er lavet på et snookerbord med kalibreret kameraudstyr. Det betyder ikke, at en smartphone giver samme præcision, og sporing af rotation kræver separat observation.