Midtpunkt og parallelforskydning, 2 bander Midpoint Parallel Shift
Du forbinder midtpunktet mellem stødbal og mål med hjørnet og parallelforskyder retningen til stødballen for at finde sigtet over to bander. Flytter ballerne sig, finder du midtpunktet igen.
Skrevet og redigeret af TTBoys · Sådan skriver vi og tjekker kilder · Rapportér en fejl
Kilder og tegninger gennemgået: 2026-10-10. Erfaringsformler er træningsreferencer for en bestemt skala og stødteknik. Vi skelner mellem geometriske konstruktioner og faktiske baner og har ikke målt noget på et rigtigt bord. Også på mobil vises bordet på langs, så tekstens retningsangivelser og tegningerne kan læses i samme retning.
Hvad skal du aflæse i ballplaceringen?
- C(6,1): positionen af stødballens midte.
- T(2,3): målballen, som ballen skal mod efter to bander.
- M(4,2): midtpunktet mellem C og T, et hjælpepunkt til at finde retningen mod hjørnet.
Hældning og korrektion: Flytter målet sig, finder du midtpunktet igen. Tegningen viser en ideel refleksion; korrektionen mod hjørnet ved et rigtigt stød med medeffekt øves separat.
Du sigter ikke stødballen direkte mod hjørnet
Midt på linjen mellem den hvide stødbal C og det røde mål T ligger M. Lav retningen fra M mod hjørnet O, hvor de to bander mødes, og flyt den til C uden at dreje linjen. Linjen fra C mod første bande er så sigtelinjen.
M er et hjælpepunkt, ikke et sted, hvor du lægger eller rammer en bal. Drejer du køen, er det ikke længere en parallelforskydning, så hold retningen. En linje, hvor stødballen rammer selve hjørnet, eller en stilling, hvor ballen mod forventning rammer den korte bande først, har en anden bandefølge end dette eksempel.
Læs også: Halfs midtpunkt for én bande og spejlkonstruktion
Læs også: Sid’s Systems separate referencetabel for 2 bander uden effekt
Beregning og stilling: flyttes målet, ændres sigtet
Koordinaterne er i diamantfelter med øverste venstre hjørne som (0,0) og nederste højre som (8,4). Vandret er x, nedad er y; det er hverken cm eller en systemtabel. Bordet vises også på mobil på tværs.
- Blå stiplet linje: linje mellem de to baller til at finde midtpunktet
- Gul stiplet linje: retningen fra midtpunktet M mod hjørnet O
- Hvid fuldt optrukket linje: den retning parallelforskudt til stødballen; ideel 2-bande-bane før korrektion for effekt og ballens radius
- Blå stiplet linje: linje mellem de to baller til at finde midtpunktet
- Gul stiplet linje: retningen fra midtpunktet M mod hjørnet O
- Hvid fuldt optrukket linje: den retning parallelforskudt til stødballen; ideel 2-bande-bane før korrektion for effekt og ballens radius
- Eksempel A: gennemsnittet af C(6,1) og T(2,3) er M(4,2). Retningen fra M mod O(0,0) er 4 felter til venstre og 2 felter op.
- Går du samme retning fra C, flytter du 2 felter til venstre for hvert felt op, så det første sigte er (4,0). Med ideel refleksion går ballen via den venstre korte bande (0,2) til T.
- Eksempel B: flyttes kun T til (2,2), bliver M (4,1.5) og det første sigte ca. (3.33,0). Er målet flyttet, må du ikke bruge sigtet 4 fra eksempel A uændret.
Linjerne er fundet med ideel refleksion af en punktformet bal, og den sidste linje er afbrudt lige før berøringen med målballen. En rigtig bals kontaktpunkt på banden ligger en balradius længere inde, og rotation spiller også ind, så brug ikke tegningens koordinater som facit på et rigtigt bord.
Skeln mellem geometrisk konstruktion og rigtige stød med medeffekt
Kilden bruger fremadrulning og medeffekt ved rigtige 2-bande-stød i poolbillard og forklarer en metode, hvor du korrigerer lidt mod hjørnet i forhold til linjen fra parallelforskydningen alene. Korrektionens størrelse afhænger af vinkel, kraft, effekt og bord. Der er ingen fast værdi som ‘altid et halvt felt’.
Den ideelle refleksion på tegningen ovenfor har ingen korrektion for sideeffekt. Bland ikke Sid’s Systems taltabel uden effekt eller kildens rigtige stødteknik med medeffekt ind i denne koordinatberegning; tjek forskellen i ankomst med samme stilling og samme stødteknik.
Det skal du tjekke, når du kobler det til 3 bander
- Tegningen er en deløvelse, hvor stødballen efter to bander kommer til den røde bal. Den anden objektbal og 3. bande er ikke tegnet.
- I spillet bestemmer du først, hvilken objektbal du rammer først, og hvornår du får den nødvendige 3. bande med. Rammer ballen de to objektballer direkte efter 2 bander, er det ikke et 3-bande-point.
- Vil du bruge vejen efter at have ramt objektballen først, tjekker du først stødballens position, retning og rulning efter sammenstødet. Stødballens oprindelige position kan ikke bruges som C uændret.
Træn med eksempelplaceringen
Se regneeksemplet og tegningen igen ↑Den hvide rute er en tobandeøvelse, hvor ballen efter første lange bande og den følgende korte bande kommer til den røde. 3. bande og den anden objektbal skal planlægges separat, så se ikke tegningen i sig selv som et eksempel på et 3-bande-point.
- Peg på stødballen og det bandemål, hvor beregningen slutter, på tegningen. Tænk separat over, hvilke bander og hvilken rækkefølge af de to objektballer der skal til efter denne del af banen.
- Gentag den samme placering 5 gange, og notér første bande og hvor ballen faktisk ankommer i forhold til det beregnede mål.
- Er første bande allerede forkert, så se på sigte og tykkelse; er første bande rigtig, men resten afviger, så se på effekt og fart. Skift kun én betingelse i de næste 5 forsøg.
Kilder og kontrol
- Dr. Dave · BU Part IX: Kicks — Diagram 4 på side 3 om midtpunkt og parallelforskydning over 2 bander, korrektion mod hjørnet ved rigtige stød og betingelser for medeffekt. Koordinateksemplerne A og B er en separat udarbejdet ideel geometrisk konstruktion.
Skala og betingelser kan variere fra kilde til kilde. Teksten angiver det valgte system og grænserne for, hvad der er tjekket, og tegningerne er vores egne principtegninger.